Med hjælp fra vores mobilselskab Call Me, har vi forsynet store dele af medlemmer af Young People Without Borders samt andre vigtige nøglepersoner i Sifoe med mobiltelefoner.
Det er ofte svært at kommunikere i Gambia, da man ofte bor langt fra hinanden i landsbyerne og i landet i det hele taget. Der er heller ikke nem adgang til nyhederne når du bor i en landsby, og mange har aldrig haft mulighed for at lytte til en radioudsendelse.
Nu kan mange indbyggere i Sifoe og deres familier komme nemt i kontakt med jordemoderen, lægen, ambulancen samt hinanden, når der er brug for det. De kan få oplysning om priserne på markedet, lytte til nyheder fra både ind- og udland, høre musik og tage fotos af deres udvalgte motiver.
De kan checke deres e-mail, kommunikere på facebook, blive opdateret fra offentlige medier etc. Og de kan være i kontakt med deres venner og ikke mindst os, Børn uden Grænser, i Danmark.
Børn uden Grænser arbejder for en verden, hvor alle børn kender deres rettigheder og gør brug af dem i samfund, som respekterer børns rettigheder.