Vi vil tørre mangoer!

Date:27.04.2016

Den frugt der er allerflest af i Gambia, er mangoer. Her i maj måned bliver det for alvor mangosæson og man finder disse friske mangoer overalt – også i Sifoe Village.

Desværre finder man ofte mange af disse mangoer rådne og uspiste grundet det talrige omfang. Nu har Ride to Education-drengene i samarbejde med vores partnere, Young People Without Borders, startet et mangoprojekt. Projektet går ud på at tørre mangoer, således de ikke går til spilde og de i stedet kan sælges og være indtægtsgivende.

Børn uden Grænser støtter op om projektet og håber det bliver en succes – hvem ved, måske vi kan købe tørret mangoer fra Sifoe engang i Danmark?