Tak til alle for en fantastisk koncert!
Overskuddet er sendt til Young People Without Borders.
Fotos: Henrik Hildebrandt
Vores ambassadør Ida Corr sang ved eksklusiv støttekoncert for Børn uden Grænser.
Ida Corr er en af de mest talentfulde sangere i Danmark. Den 2007-remix “Let Me Think About It” er verdens kendte, og hun har udgivet flere stærke albums siden. I 2013 Ida Corr også sluttet sig til dommerpanelet på X-faktor Danmark.
FEAT:
Dawda Jobarteh med Band, Pierre Dørge med New Jungle Orchestra, Naby Bangoura med Tamala (musik fra Gambia/ Guinea Conacry/ Senegal/ Burkina Faso)
Oplev talentfulde Ida Corr, som er aktuel med singlen ”Hold My Head Up High” og som for nylig har været dommer i X-Faktor.
Ida Corr vil optræde med et akustisk live show, og derudover vil Dawda Jobarteh, Pierre Dørge & the New Jungle Orchestra samt Tamala Group optræde.
Kom og vær med til en fest, hvor det bliver svært ikke at lade hofterne danse med til rytmerne af afrikansk musik.
Dawda Jobarteh er ikke noget ukendt navn i danske verdensmusik- og jazzkredse. Han har bl.a. spillet med Moussa Diallo, Pierre Dørges New Jungle Orchestra og en lang række internationale navne.
Sangene er først og fremmest båret af Dawda Jobartehs melodiske koraspil og vokal og spænder fra milde stemninger til mere hårdtslående rytmer og pedal-effekter på kora’en. Jazzens universelle sprog gennemtrænger hans musik.
Pierre Dørge har som guitarist både taget til sig fra jazzen, rocken og den afrikanske musik og har derigennem udviklet en stærk personlig solospillestil. I dag optræder han med New Jungle Orchestra, som blev dannet i 1980 og forener en blanding af avantgardejazz, vestafrikansk og balinesisk musik.
Gruppen Tamala med Naby Bangoura m.fl. er en vestafrikansk percussion og dansegruppe med musikere fra Gambia, Guinea Conacry, Burkina Faso og Danmark, og spiller rytmer fra primært fra Guinee Conacry, men også fra nabolandende Mali, Burkina Faso og Senegal.
Formålet med koncerten var at samle penge ind til børn i Vestafrika. Børn uden Grænser samarbejder med organisationen Young People Without Borders (YPWB) i Gambia, og i samarbejde indsamles midler til at etablere en ”internetcafé” i Gambias største by, Brikama.
Børnene i landsbyerne har i dag ingen mulighed for at kommunikere med omverdenen. Hvis de er heldige, har de en blyant. Internetcaféen vil blive deres stemme til omverdenen. De skal lære at kæmpe for deres rettigheder, og det hjælper organisationen dem med.
De kan yderligere bruge PC’erne som en del af deres uddannelse. Derudover kan internetcaféen give beskæftigelse til unge vejledere, som skal lære børn og unge at bruge internettet på en sikker måde, udbyde IT-kurser og tilbyde internetforbindelse til de mange studerende i byen.
Ida Corr, som er ambassadør for Børn uden Grænser, ser et klart og godt formål med at etablere en internet café for børn og unge i Brikama og udtaler:
”Børnene kan få et meget stort udbytte af at kunne kommunikere med deres venner på nettet og at bruge computerne i deres undervisning. Det er simpelthen en ny verden, der vil åbne sig for dem og give dem helt andre muligheder i livet. Derfor synes jeg, det er godt projekt at støtte”.
Læs mere på www.børnudengrænser.org og følg med på Facebook
For yderligere information kontakt ildsjæl og formand af foreningen Børn uden Grænser:
Anne-Grete Camara, M: 26 70 01 80, info@nfansoto.org
Ida Corr “Let Me Think About It”
Ida Corr “Live at The Mynte Lounge”
Dawda Jobarteh “Bamba Bojang” Roskilde Festival 2012