Young People Without Borders arbejder for at beskytte børn og unge i henhold til FN´S BØRNEKONVENTION
FN’ s Konvention om Barnets Rettigheder – eller Børnekonventionen, som den også bliver kaldt – blev vedtaget på FN’ s generalforsamling i 1989. Børnekonventionen er et udtryk for en enighed om, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer med politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
Børnekonventionen er ikke en lov, som lande kan dømmes og straffes efter. Den er mere et sæt retningslinier, som de enkelte landes regeringer har pligt til at overholde. Gør landene ikke det, kan de kritiseres og fordømmes af andre lande og organisationer – fx af FN’s Børnekomité.
Børnekonventionen gælder for alle børn under 18 år uanset hvor i verden, de kommer fra. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:
· Børns grundlæggende rettigheder – fx mad, sundhed og et sted at bo
· Børns ret til udvikling – fx skolegang, fritid, leg og information
· Børns ret til beskyttelse – fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse
· Børns ret til medbestemmelse – som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed
192 lande i verden har tiltrådt Børnekonventionen. Ud af FN’ s medlemslande er det faktisk kun USA, der ikke har tiltrådt konventionen.
Læs også PLAN International´s retningslinier for os, der beskæftiger os med børn!
Vi tilslutter os fuldt ud disse retningslinier.